Velegnet til mindre huse, sommerhuse og tilbygninger
En luft til luft-varmepumpe er velegnet til mindre huse, sommerhuse og tilbygninger med videre. Fordelen er, at den er relativ billig og kan anvendes i rum, hvor der ikke er trukket varmerør. Den kan også bruges som supplement til en anden varmekilde. Visse modeller kan samtidig fungere som aircondition om sommeren.
Luft til luft-varmepumpen trækker varmen ud af luften uden for huset og bruger varmen til opvarmning af et eller flere rum. Udedelen er placeret uden på huset, og hver indedel er monteret på en væg inde i huset. På den måde ligner den en traditionel aircondition, som man kender fra rejser i varme lande.
Vi tilbyder levering og montering af varmepumpe, og vi kan også montere en luft til vand-varmepumpe, hvis du ønsker en løsning, som virker til både brugsvand og centralvarmevand. Derudover tilbyder vi løbende service på varmepumpe og anden vedligeholdelse.